Fri Tibet flag pin
Nu kan du købe Tibets flag som en fin pin til tøjet og vise din støtte til det tibetanske folk.
Det tibetanske national flag, også kaldet “Sneløveflaget” eller “Det Frie Tibet flag” har været genstand for meget konflikt gennem årene. Flaget er i dag ulovligt i Tibet og Kina, men har siden 1960 været et symbol på den tibetanske uafhængighedsbevægelse der går ind for adskillelse, frihed og uafhængighed af Tibet fra Folkerepublikken Kina.
Flaget er ligesom det Uighuriske flag forbudt i Kina og til tider også i det Københavnske gadebillede.
Måler 14x18mm.
Fri Tibet flag pin
Det tibetanske flags symbolik:
I midten af flaget ses et mægtigt snedækket bjerg der repræsenterer Tibet. På bjerget står to stolte sneløver, der symboliserer landets forening af et åndeligt og verdsligt liv.
Over bjerget er en sol hvis funklende stråler symboliserer lige dele af frihed, spirituel og materiel lykke for alle i Tibet. På himlen fremgår seks røde striber hvilket repræsenterer det tibetanske folks oprindelige forfædre: de seks stammer kaldet Se, Mu, Dong, Tong, Dru og Ra.
Den smukke juvel der holdes i vejret repræsenterer den ærbødighed som det tibetanske folk har overfor Buddha, Dharma og Sangha. Imellem de to løver fremgår endnu en juvel der repræsenterer selvdisciplin og korrekt etisk adfærd.